EN 17353 vs. EN ISO 20471 – hvad er forskellen?

To standarder, der begge handler om at blive set – men til vidt forskellige situationer. Forveksler man dem, risikerer man at stå på en byggeplads i en vest, der ikke tæller. Her er forskellen forklaret kort og præcist.

EN ISO 20471: den professionelle standard

EN ISO 20471 gælder synlighedstøj til professionel brug – altså arbejde, hvor der er risiko for at blive påkørt. Standarden stiller hårde krav til det fluorescerende stofs lysstyrke, refleksstribernes kvalitet og placering samt hvor stort et areal af hver del tøjet skal have. Det er den standard, der deler tøjet op i klasse 1, 2 og 3. Skal du bruge vest på arbejdet, er det denne mærkning, du skal lede efter.

EN 17353: synlighed til fritid og lavere risiko

EN 17353 dækker “forbedret synlighed” til situationer med moderat risiko – typisk fritidsbrug som løb, cykling og gadefærdsel. Standarden afløste de ældre EN 1150 (fritidstøj) og EN 13356 (løse reflekser). Kravene er lempeligere end i EN ISO 20471, og tøjet må ikke bruges som erstatning for professionelt synlighedstøj.

Den korte version

EN ISO 20471: Arbejde. Lovkrav ved påkørselsrisiko. Klasse 1–3. Kun fluorescerende gul, orange og rød.
EN 17353: Fritid og lav risiko. Frivilligt. Ingen klasser på samme måde. Bredere farvemuligheder.

Hvad betyder det for dit køb?

Skal vesten bruges på en arbejdsplads, er valget enkelt: EN ISO 20471, punktum. Vores gule og orange veste er certificeret efter den standard. Er vesten til løbeturen, cykelbarnet eller de frivillige til byfesten, er kravene friere – her kan både certificerede veste og vores farvede veste med refleksstriber være det rigtige valg, alt efter hvad opgaven er.

Tjek mærket i vesten

Standarden står altid på det indsyede mærke sammen med CE-mærket og et piktogram af en vest. Står der hverken EN ISO 20471 eller EN 17353, er tøjet ikke testet efter nogen synlighedsstandard – uanset hvor selvlysende det ser ud på billederne.