Blå refleksveste – synlighed uden byggeplads-look
Nogle gange skal personalet kunne findes – uden at ligne et vejsjak. Det er her, den blå refleksvest kommer ind. Den signalerer “spørg mig” frem for “vejarbejde”, og derfor ser du den på messer, parkeringspladser, i butikker og hos serviceteams. Vi leverer blå veste med refleksstriber – med eller uden logo i DTF-tryk.
Hvornår giver blå mening?
Butikker og centre: Personale, der er nemt at få øje på, uden at kunderne tænker på vejarbejde.
Messer og konferencer: Værter og hjælpere kan spottes på tværs af hallen.
Parkering og adgangskontrol: Myndig og rolig fremtoning, der stadig er synlig i lygteskin.
Skoler og institutioner: Gårdvagter og turledere, der skiller sig ud fra børnenes gule veste.
Det med småt: ikke EN ISO 20471
Blå refleksveste kan ikke certificeres efter EN ISO 20471, fordi standarden kræver fluorescerende gul, orange eller rød baggrund. Det betyder helt konkret: blå veste er til steder uden lovkrav om godkendt synlighedstøj. Kræver arbejdspladsen certificeret vest, finder du vores gule og orange modeller her på sitet.
Blå vest med logo
Hvide logoer på blåt stof er en klassisk og meget læselig kombination – tænk på, hvor mange virksomheder der har netop de farver. Vi trykker med DTF-tryk hos Tex-Tryk i Nibe, hvor vi har trykket på tekstil siden 1976. DTF lægger et dækkende hvidt tryk på farvet polyester, så logoet står skarpt år efter år.
Refleks, der virker i mørke
Vestene har rigtige refleksstriber, som kaster lygternes lys tilbage mod føreren. Så selvom certificeringen mangler, får du ægte synlighed, når mørket falder på – fx til aftenarrangementer og parkeringsvagter i vinterhalvåret.
