Refleksvesten.dk drives af Tex-Tryk i Nibe ved Aalborg. Trykkeriet blev grundlagt i 1976, og i dag driver Thomas og Linda Reberholt det som anden generation. Thomas er uddannet serigraf og har arbejdet med tekstiltryk hele sit liv.
Hvorfor en shop kun med refleksveste?
Fordi vi trykker tusindvis af dem hvert år til virksomheder, kommuner og foreninger – og fordi markedet er fyldt med veste, der sælges som “godkendte” uden at være det. Vi ville lave et sted, hvor du kan se præcis, hvad der er certificeret, og hvad der ikke er, og få trykket lavet af folk, der kan deres håndværk.
Trykket i Nibe – ikke videresendt
Når du bestiller her, går ordren direkte ind i vores eget trykkeri. Vi har trykket for alt fra små foreninger til nogle af Danmarks største virksomheder, og hver vest bliver håndteret af os selv fra start til slut.

Skal vestene have jeres logo?
Vi trykker selv med DTF hos Tex-Tryk i Nibe og hjælper dig med at vælge den rigtige vest. Fortæl os om opgaven, så får du et konkret tilbud.